1

Vedtægter for foreningen Dark Sky Anholt

§ 1

Navn

Foreningens navn er: Dark Sky Anholt

§ 2

Formål

Dark Sky Anholt er en non-profit og apolitisk forening, der har til formål at sørge for, at Anholt opnår et eller

flere certifikater fra foreningen International Dark-Sky Association https://www.darksky.org/ (herefter IDA).

• Foreningen definerer og fordeler arbejdsopgaver i forhold til de krav der stilles af IDA.

• Opdyrker og varetager samarbejde med diverse interessenter.

• Indsamler og formidler viden omkring lysforurening og bevarelse af naturligt nattemørke.

§ 3

Medlemskreds

3.1 Alle der tilslutter sig foreningens formål kan optages som medlem.

3.2 Medlemmerne er forpligtede til at indbetale det af generalforsamlingen fastsatte kontingent på 150 kr.

årligt.

3.3 Medlemmer der modarbejder foreningens formål kan ekskluderes. Myndigheden til at træffe beslutning

om eksklusion ligger hos bestyrelsen, men den eller de ekskluderede medlemmer har ret til efterfølgende at få

eksklusionen behandlet på førstkommende generalforsamling.

§ 4

Generalforsamling

4.1 Foreningens øverste myndighed er en generalforsamling, der afholdes én gang årligt inden 1.september.

4.2 Indkaldelse til generalforsamlingen sker pr. mail til foreningens medlemmer og igennem foreningens

øvrige kommunikationskanaler med mindst fire ugers varsel.

4.3 Forslag, der ønskes drøftet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde 14 dage forud for mødet.

4.4 Dagsorden for ordinær generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referent.

2. Bestyrelsesberetning vedr. foreningens aktiviteter i det forløbne år.

3. Godkendelse af revideret årsregnskab for det forgangne år.

4. Eventuelt indkomne forslag.

5. Bestyrelsens motiverede forslag til justering af igangværende års budget og aktiviteter, samt forslag

til næste års budget og aktiviteter til generalforsamlingens godkendelse.2

6. Fastsættelse af kontingent.

7. Valg af bestyrelse + suppleant (hvert 2. år).

8. Valg af revisor.

9. Eventuelt.

4.5 Enhver stemmeberettiget kan forlange skriftlig afstemning.

4.6 De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. Bortset fra de under

§ 9 omhandlende spørgsmål. Deltagelse i afstemning kræver personligt fremmøde.

4.7 Hvert medlem i foreningen har 1 stemme. Stemmeberettigelse kræver medlemskab pr. 31/12 i det

forgangne år bortset fra ved den stiftende generalforsamling. Stemmeberettigede medlemmer er valgbare til

foreningens bestyrelse, der vælges 2 år ad gangen.

4.8 Der føres beslutningsreferat. Referatet underskrives af mødets dirigent.

§ 5

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes når bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne begærer det med

minimum 14 dages varsel.

§ 6

Bestyrelsen

6.1 Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på op til 7 medlemmer. Efter valget konstituerer bestyrelsen sig

med formand og næstformand. I tilfælde af formandens fravær fungerer næstformanden som formand.

6.2 Bestyrelsesvalg foretages forskudt. Formand, næsteformand og kasserer er på valg hvert andet år, øvrige

bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år.

6.3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. I tilfælde af

stemmelighed gør formandens og i dennes fravær næstformandens stemme udslaget.

6.4 Bestyrelsen kan fastsætte en forretningsorden for bestyrelsens arbejde.

6.5 Bestyrelsen fører referat over sine møder, der på det efterfølgende møde godkendes.

6.6 Den daglige drift varetages af foreningens formand.

6.7 På første bestyrelsesmøde udarbejdes og godkendes en administrationsaftale, der fastsætter rammerne

omkring driften.

6.8 Bestyrelsesarbejdet er ulønnet.

§ 7

Økonomi, regnskab og revision3

7.1 Foreningens midler tilvejebringes gennem støttebeløb, sponsorstøtte og kontingent fra medlemmer samt

ved eventuelt salg af varer og tjenesteydelser.

7.2 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

7.3 Foreningens regnskaber revideres af en på generalforsamlingen valgt revisor.

§ 8

Tegningsregler

Foreningen tegnes af formanden. Bestyrelsen kan give fuldmagt til kassereren til udbetaling af mindre beløb

indenfor en af bestyrelsen defineret ramme.

§ 9

Vedtægtsændringer og ophør

9.1 Vedtægterne kan ændres på en generalforsamling, når forslaget er udsendt mindst 14 dage før

generalforsamlingen og når mindst 2/3 af de fremmødte stemmer derfor.

9.2 Opløsning af foreningen kan ske ved beslutning på såvel den ordinære som på den ekstraordinære

generalforsamling. Beslutning om foreningens opløsning kræver, at mindst 3/4 af medlemmerne er

repræsenterede ved generalforsamlingen og at 2/3 af disse stemmer for opløsningen af foreningen.

Hvis ikke 3/4 af foreningens medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, indkalder bestyrelsen til en

ny ekstraordinær generalforsamling, hvor opløsningen af foreningen kan vedtages af 2/3 af de repræsenterede.

9.3 Såfremt opløsningen vedtages og der ved likvidationen er midler i behold ud over, hvad der er fornødent

til dækning af foreningens forpligtelser, skal midlerne skænkes til formål, der ligger på linje med foreningens

formål.