Dark Sky Park

Anholt

"Danmarks mørkeste sted"

Der er mørkt om natten på Anholt – rigtig mørkt!

Anholt er nemlig den mindst lysforurenede plet på Danmarkskortet og et af de steder i Nordeuropa med størst mulighed for at se en uspoleret stjernehimmel.

Mørket og stjernerne bliver sjældne i en verden, hvor kunstig belysning er altoverskyggende. Dette overforbrug af lys har foruroligende konsekvenser for både mennesker og dyr, både til lands, til vands og i luften. Biodiversiteten er truet. Derfor er mørket ved at blive en ægte luksus og en eksklusiv oplevelse.

Besøg Anholt og oplev den unikke fornemmelse af totalt mørke og en spektakulær stjernehimmel. Det er en oplevelse, du ikke bør gå glip af!

Anholt blev i maj 2025 certificeret som International Dark Sky Park af den verdensomspændende organisation DarkSky International.

Du kan se pressemeddelelserne om certificeringen fra henholdsvis Norddjurs Kommune og DarkSky International.

Du kan se vores over 100 sider lange ansøgning her, som beskriver Anholt generelt, dens mørke, og hvad vi har gjort for at mindske lysforureningen.

Du kan læse mere om DarkSky International på deres hjemmeside, hvor også Anholt har sin egen præsentation https://darksky.org/places/island-of-anholt/

Stop lige!

Du kan faktisk nemt følge med i vores arbejde. Du skal bare hoppe ind på Facebook og følge vores side. Her vil vi løbende lægge nyttig information ud.

For husk….. Jylland har Hærvejen, Anholt har Mælkevejen!

Besøg på Anholt

På Anholt er natten virkelig mørk. Så mørk, at du kan se Mælkevejen med det blotte øje – helt uden forstyrrende lys. Det gør øen til et unikt sted for stjernekiggere, naturelskere og nysgerrige sjæle.

Vil du opleve mørket selv? På anholt.dk finder du transport- og overnatningsmuligheder, så du kan planlægge dit ophold og få den fulde Dark Sky-oplevelse.

Shopping Basket