Jylland har Hærvejen. Anholt har Mælkevejen!

Anholt er et af de mørkeste steder i Danmark. Her kan du opleve nattehimmelen med millioner af stjerner.

Siden 2019 har foreningen Dark Sky Park Anholt foretaget mørkemålinger på Anholt. Målestationerne er placeret i Ørkenen og på Sønderbjerg og registrerer en måling hvert 5. minut hele året rundt. 

For at dokumentere mørket på Anholt analyseres målingerne. Kun målinger taget uden skydække og månelys medregnes. 

Er du nysgerrig for at vide mere så se målingerne her:

https://obs.ribekatedralskole.dk/darksky-test/anholt/total_Anholt_.html

Sådan læses mørkemålinger for et døgn: Den røde graf viser målingerne; den grønne graf hvornår månen er fremme; mens den lilla graf viser skydækket. Der medtages kun målinger for den mørkeste del af natten, det mørkeblå område – her for den 20. april 2023 kun målinger mellem 21:30 og 01:30.

Shopping Basket