Mod Stjernerne

På Anholt er der dejligt mørkt, så mørkt at øen kan få papir på at være det i særklasse. Anholt er nemlig den mindst lysforurenede plet på Danmarks kortet og et af de steder i Nordeuropa med størst mulighed for at se en uspoleret stjernehimmel. Møn og Nyord har fået papir på deres mørke og fine muligheder for spektakulære nattesyn, og Mandø og Samsø er færd med at få materiale samlet til en ansøgning. Mørke og stjerner er ved at være en sjældenhed i en verden med alt for meget kunstig belysning, belysning der nu viser sig at gribe forstyrrende ind i alle organismers sundhed, det være sig mennesker og dyr til vands, til lands og i luften, så mørke er ved at være en ægte eksklusiv ting at have rigeligt af.

Den organisation der udsteder certifikater til de mindst lysforurenede steder i verden, hedder International Dark Sky Association https://www.darksky.org/ og har hovedsæde i USA, hvor den blev oprettet i 1988 af en gruppe mennesker der havde forenet sig for at bekæmpe lysforurening, og for at bevare og genoprette så meget mørk nattehimmel som muligt.

Der kan søges certifikater i forskellige kategorier som Dark Sky Park, Dark Sky Community og Dark Sky Sanctuary, hvor sidstnævnte, der tildeles de mørke steder, der ligger forholdsvis afsides, og ikke umiddelbart er truet af potentiel lysforurening og netop er den kategori som Anholt, som det eneste sted i landet, har potentiale til at søge. Derfor er en lille arbejdsgruppe gået i gang med at indsamle de data og opstarte de events og partnerskaber der skal til at møde kravene i ansøgningen, så Anholt kan komme i fint selskab med andre steder i verden, hvor der er bedst mulighed for at få en oplevelse af at være en del af himmelrummet.

I Kristihimmelfartsdagene maj 2019 fandt det første oplæg om mørke og stjerner sted, og der var den første annoncering om vandretur i mørket. Dark Sky Anholt kan følges på facebook, hvor der vil være updates om hvordan det går med ansøgningen og om hvor, hvornår og hvad der kommer til at foregå i mørke og stjerneskær.